Silkeborg-træner Peter Sørensen afslørede til klubbens julefrokost, at de har forlænget aftalen med Mate Vatsadze

Efterårssæsonen er slut i Superligaen, og det bliver rundt omkring markeret med en julefrokost, og til Silkeborg IF’s udgave af dette blev der åbnet op for, at klubben har forlænget kontrakten med Mate Vatsadze.

Det skriver Midtjyllands Avis.

Den oprindelige aftale udløb ellers til nytår, og dermed var dagene ved at rinde ud for georgieren, men nu er aftalen mellem ham og SIF således, at de har papir på hinanden sæsonen ud. Det er noget, som Silkeborg-træner Peter Sørensen er godt tilfreds med.

– Han har til fulde levet op til mine forhåbninger, og jeg er sikker på, at det næste halve år bliver endnu bedre end det første halvår. Han er stadig en stor fodboldspiller, selv om han ikke har haft mulighed for at vise det i lang tid, siger Peter Sørensen til avisen.

Mate Vatsadze har i denne sæson spillet ni kampe i Superligaen for Silkeborg, hvor det er blevet til tre mål, og nu kan han altså se frem til mere tid, hvor han kan få flere kampe og score flere mål.

Angriberen skiftede til Silkeborg inden denne sæson, og han har tidligere været i Viborg og i AGF, hvor sidstnævnte var hans første danske klub – og her spillede han også under Peter Sørensen.

For detaljerede oplysninger, klik her: Fodboldtøj til Børn

Tidligere Superliga-profil fortsætter i USA

32-årige Martin Vingaard og hans amerikanske arbejdsgiver Tampa Bay Rowdies forlænger samarbejdet med endnu er en sæson. Det oplyser klubben på sin hjemmeside.

Den tidligere superligaspiller med kampe for både Esbjerg, FC Nordsjælland, og FC København forlod danmark i sommeren 2016, hvor han skrev kontrakt med Tampe Bay Rowdies. På det tidspunkt spillede klubben i NASL, der er den næstbedste række i USA. Forud for sidste sæson valgte klubbens ledelse dog at rykke klubben over i USL, den tredjebedste række.

Ambitionerner er ikke desto mindre store, og der arbejdes hårdt på at skaffe Tampe Bay Rowdies en plads i MSL, den bedste fodboldrække i USA. Med blandt andre Martin Vingaard på holdet havde Tampa Bay Rowdies da også en rekordsættende sæson i USL, hvor holdet blandt anden indsamlede 53 point i løbet af sæsonen, en ny rekord i klubben.

Blandt de øvrige spillere der forlænger deres kontrakter med klubben er prominente navne som den tidligere engelske landsholdsspiller Joe Cole og den tidligere tyske landsholdsspiller Marcel Schäfer. De udgjorde sammen med blandt andre Martin Vingaard en stærk gruppe, som Tampa Bay Rowdies bestyrelsesformand og direktør Bill Edwards gerne vil videreføre.

– Vi er glade for at kunne vende tilbage med en stærk kerne af spillere fra vores hold fra sidste sæson, som hjalp os til at slå flere klubrekorder i løbet af vores første sæson i USL.

Ambitionerne for næste sæson er da også store for direktøren, der i næste sæson forventer at holdet henter sølvtøj hjem.

– Jeg synes vi har en fantastisk trænerstab, som er klar til at bringe USL-trofæet til St. Petersburg (hvor Tampa Bay Rowdies spiller deres kampe, red.) i næste sæson.

Et trofæ med Tampa Bay Rowdies ville være endnu et til Martin Vingaards medaljesamling, der tæller fire danske mesterskaber og to pokaltitler med FC København. Det bliver den rutinerede danskers tredje sæson for Tampa Bay Rowdies, som han indtil videre har spiller 39 kampe for.

For detaljerede oplysninger, klik her: Fodboldtøj til Børn

Trods nederlag til Bayern: PSG topper gruppen

Sidst de to mandskaber mødtes, fik det fatale konsekvenser. Et nederlag på 4-0 led til en fyring af Carlo Ancelotti, og derfor skulle Bayern München nu vinde med mere end fire mål, hvis klubben skulle gøre sig forhåbninger om at tage førstepladsen i Gruppe B.

Men ikke desto mindre var Bayern München klar til at tage udfordringen op. Bare otte minutter var der spillet, da Robert Lewandowski listede bolden i målet til 1-0 for værterne. Flere PSG-spillere appellerede for offside, men dommeren godkendte scoringen.

Corentin Tolisso headede Bayern München yderligere i front kort før pausen. Pludselig var det tyske mandskab halvvejs i forhåbningerne om at skabe en sensation i sidste runde i gruppespillet.

Men PSG ville ikke give sig uden kamp. Dyre Kylian Mbappé reducerede til 2-1 for gæsterne, og dermed skulle Bayern München pludselig score fem mål for at snuppe førstepladsen.

Kingsley Coman gav ikke op. Bayern-spilleren fandt sin landsmand, Corentin Tolisso, og franskmanden leverede det, som hjemmepublikummet forventede. Klinisk mål til 3-1 og så var troen ellers igen at ane hos værterne.

Men lige lidt hjalp det, da dommeren fløjtede kampen af. 3-1 vandt Bayern München, men alligevel er det PSG, der snupper førstepladsen i Gruppe B. Den tyske storklub tager andenpladsen i stedet.

For detaljerede oplysninger, klik her: billige fodboldtrøjer

Rüdiger blev matchvinder i Chelsea-sejr

Andreas Christensen var endnu engang med fra start på Stamford Bridge, da Chelsea onsdag fik besøg af Swansea City efter weekendens remis mod Liverpool.

Danskeren fik alle 90 minutter i kampen, der endte med en 1-0 sejr til hjemmeholdet.

De engelske mestres enlige mål faldt efter 55 minutter, da tyske Antonio Rüdiger satte hovedet på en afrettet afslutning fra N’Golo Kanté og styrede bolden hårdt i mål.

Med sejren har Chelsea nu 29 point på tredjepladsen i Premier League efter 14 kampe.

I weekenden møder de Newcastle.

For detaljerede oplysninger, klik her: Fodboldtøj til Børn

Bendtner og Hareide vinder priser i Norge

Sæsonen er netop slut i Norge, og derfor var det mandag aften tid til at uddele årets priser og udmærkelser til både spillere og trænere ved den årlige Fotballfesten. Mestrene fra Rosenborg var ikke overraskende topscorer i antallet af priser, og tog sig både af året spiller, årets træner og årets mål.

Netop topscorerprisen blev blandt andet overrakt til den danske landsholdsangriber Nicklas Bendtner, der med 19 mål fordelt over sæsonen scorede flest mål af alle i Eliteserien.
Blandt de mange mål var også det, der blev kåret som årets mål i Eliteserien. Tilbage i august krøllede Bendtner bolden op i målhjørnet i kampen mod Molde, og det blev altså stemt ind som sæsonens bedste.

Nicklas Bendtner var også nomineret som årets spiller i Eliteserien, men her blev han forbigået. Den pris gik i stedet til holdkammeraten Tore Reginiussen, der kom til Rosenborg fra OB tilbage i 2012. Rosenborgs træner Kåre Ingebrigtsen blev kårets til årets træner i Eliteserien efter at have ført klubben til et sikkert mesterskab.

Der var dog også hæder til til danske landstræner Åge Hareide. Han har det ikke tabt en kamp med det danske landshold i hele 2017, og har desuden formået at kvalificere Danmark til VM i Rusland næste år. Kombineret med en lang karriere i fodbold gjorde Hareide sig fortjent til Kniksens Hæderspris, der tildeles en person eller et hold, der har lavet en særlig præstation eller eller over lang tid har bidraget til norsk fodbold. Prisen blev overrakt af den tidligere vinder Ole Gunnar Solskjær til en tydelig rørt Åge Hareide.

– Det har været en lang rejse. Det er 47 år siden jeg spillede min første kamp for Norge. Det har været fantastisk.

Åge Hareide nåede at spille 50 kampe for det norske landshold, og var desuden træner for landsholdet fra 2003-2008.

For detaljerede oplysninger, klik her: billige fodboldtrøjer

Video: Barcelona snydt for scoring i remis med Valencia

FC Barcelona har været mere eller mindre ustoppelige i den spanske liga i denne sæson, og Valencia har set ud til at være det eneste hold, som kunne følge med, da de er fire point efter den catalanske klub.

De to hold mødtes søndag aften, og der er efter opgøret stadig samme afstand mellem de to klubber. Kampen endte nemlig 1-1, men det var for Barcelonas vedkommende et resultat, som nok burde have set anderledes ud.

For inden de to scoringer kom i kampens anden halvleg, så havde Messi bolden over stregen i første halvleg. Han tog et skud udenfor feltet, hvor Valencia-keeperen Neto fumlede så voldsomt med bolden, at den gik mellem benene på ham og indover målstregen.

De eneste, der ikke så dette, var dommer og linjedommer, og da der ikke er noget med video-dommere i Spanien før til næste sæson, så var der ikke noget at gøre for Messi og Co.

Valencia kunne derfor bringe sig foran i anden halvleg, da Gaya spillede bolden ind til Rodrigo foran mål i et tårnhøjt tempo. Derfra lignede det længe, at Valencia faktisk kunne løbe med sejren, men så kom Messi med en genialitet.

Som nærmest kun han kan gøre det, sendte han en høj bold ind i feltet til en fremadstormende Jordi Alba, der fik sat foden på og udlignede til 1-1, som altså også blev kampens resultat.

For detaljerede oplysninger, klik her: Fodboldtøj til Børn

På trods af kæmpe nederlag: Rooney ser fremgang hos Everton efter managerskift

Everton har fået en sløj start på sæsonen i både Premier League og Europa League. Holdet ligger kun nr. 16 i Premier League, og i Europa League blev de allerede endegyldigt elimineret i forrige runde af gruppespillet. Det fik konsekvenser for godt en måned siden, da den hollandske manager Ronald Koeman fik en fyreseddel, og siden har David Unsworth ageret midlertidig manager for The Toffees.

På trods af torsdag aftens beskæmmende hjemmebanenederlag på 1-5 til Andreas Cornelius og Atalanta, ser Everton-stjernen Wayne Rooney dog klar fremgang hos holdet hvad angår både spillemæssige præstationer og sammenholdet i truppen. Det skriver engelske Sky Sport.

– Der er været et skifte i manager. Det har været et positivt skifte hvad angår præstationerne, med undtagelse af i aften. Det kan du se på banen.

Den rutinerede englænder, der kom ‘hjem’ til Everton efter en en række succesfulde år i Manchester United, vil da heller ikke afvise, at David Unsworth kunne blive en permanent løsning på managerposten. Men han erkender, at det ikke er hans beslutning.

– Det er op til bestyrelsen. Det er deres beslutning, men siden David Unsworth er kommet her har der været en fantastisk atmosfære mellem spillerne, nogle positive resultater og spillerne nyder der daglige træning. Så bestyrelsen skal træffe en beslutning, og jeg er sikker på de arbejder på det.

Gårsdagens nederlag konsoliderede Evertons placering på sidstepladsen i Europa Leagues Gruppe E, hvor det blot er blevet til et enkelt point. Nu kan holdet fokusere på at kravle op i tabellen i Premier League, hvor næste udfordring bliver en udekamp mod Southampton søndag eftermiddag.

For detaljerede oplysninger, klik her: Fodboldtøj til Børn

Messis tur på bænken var planlagt

Det kom som en overraskelse for mange, at Lionel Messi ikke var blandt de 11 startende hos FC Barcelona til Champions League-kampen mod Juventus onsdag aften. Det er et sjældent syn at se Messi på bænken, og faktisk skal man helt tilbage til september 2016 for at finde hvornår det sidst skete. Men det var planlagt og aftalt mellem FC Barcelona-træner Erneste Valverde og Messi selv. Det skriver den spanske avis AS.

Den argentinske stjernespiller havde angiveligt brug for et hvil, særligt med tanke på søndagens vigtige topkamp i La Liga på udebane mod Valencia. Han skulle derfor kun komme på banen, hvis det var nødvendigt. FC Barcelona manglede da også Messis kreativitet, og han blev derfor skiftet ind i anden halvleg i stedet for Gerard Deulofeu.

Lionel Messi havde før kampen spillet samtlige minutter i La Liga og Champions League i denne sæson. Derfor var en velovervejet beslutning fra Erneste Valverde. Det fortalte han ifølge MARCA efter kampen.

– Leo har spillet rigtig mange kampe i denne sæson. Så han kom ind i anden halvleg, hvor alt var mere åbent.

Lionel Messi nåde at få cirka 35 minutter på banen, men kunne ikke ændre på at kampen skulle slutte uden mål. Men selv 0-0 var nok for FC Barcelona til at sikre sig videre avancement fra Champions League-gruppespillet med en førsteplads i Gruppe D.

For detaljerede oplysninger, klik her: billige fodboldtrøjer

Få kæmpe odds på Barcelona-sejr over Juventus

FC Barcelona har fart på i båd den hjemlige liga og i Champions League. 10 point er samlet efter de første fire kampe i CL-gruppespillet og billetten videre i turneringen er mere end tæt på at være sikret.

I femte runde mødes Juventus og Barcelona i Torino. FC Barcelona vandt knusende sikkert i det første møde i Spanien, hvor det blev til 3-0 på to mål af Lionel Messi og et af Ivan Rakitic.

FC Barcelona kan sikre sig videre til næste runde af CL med et lille nederlag eller uafgjort. Men med den aktuelle form for det spanske storhold er Barcelona alligevel smal favorit til at nappe sejren onsdag.

Betfairs oprindelige odds på kampen bød på 2,45 for en Barcelona-sejr. Men i dette tilbud er der skruet voldsomt op for oddset, da Betfair tilbyder hele odds 12,00 for sejr til Messi og co i udekampen.

For detaljerede oplysninger, klik her: Fodboldtøj til Børn

Officielt: Pulis fyret i West Bromwich

Tony Pulis er mandag blevet fyret som manager i West Bromwich. Efter sejre over Bournemouth og Burnley, har man ikke hentet tre point i hele ti kampe i træk.

I stedet har man spillet fire kampe uafgjort og tabt seks. Ledelsen har mistet tålmodigheden med manager Pulis, og derfor fik han i dag en fyreseddel.

Pulis bliver midlertidigt afløst af assistenten Gary Megson.

“Vi er i resultat-branchen, og i forhold til afslutningen på sidste sæson og starten på denne sæson, så har det været meget skuffende,” siger formand John Williams til klubbens hjemmeside.

West Bromwich endte på 10.-pladsen i sidste sæsons udgave af Premier League.

For detaljerede oplysninger, klik her: billige fodboldtrøjer