Barcelona besejrede Chapecoense i træningskamp

Sidste år mistede Chapecoense stort set hele sit hold i et tragisk flystyrt, og siden da har brasilianerne gennemgået en svær tid, hvor de har skullet sammensætte et næsten helt nyt hold.

De har hentet 25 nye spillere, mens ni ungdomsspillere er blevet rykket op, men de hører til i bunden af den bedste brasilianske række i øjeblikket.

Kort efter søndagens bundkamp mod Coritiba fløj holdet til Barcelona, som havde inviteret dem til en træningskamp på Camp Nou.

Den spanske storklub afholder hvert år en træningskamp, hvor vinderen modtager Joan Gamper-trofæet, og i år var Chapecoense inviteret for at vise Barcelonas støtte til den tragiske episode.

Ernesto Valverde valgte at stille med sin formodede stærkeste opstilling mod brasilianerne, som måtte sande, at de var oppe mod overmagten. Barcelona vandt 5-0 på mål af Gerard Deulofeu, Denis Suarez, Sergio Busquets, Lionel Messi og Luis Suarez.
For detaljerede oplysninger, klik her: Fodboldtøj til Børn

Wenger om Neymar-skifte: Ikke rationelt

Arsenal-manager, Arsene Wenger, er bekymret for de høje priser i fodboldverdenen.

Torsdag blev monsterhandlen officiel. Brasilianske Neymar kan kalde sig PSG-spiller, efter at den franske storklub købte angriberen fri i Barcelona. Prisen? 1,65 milliarder kroner.

Flere har givet deres mening til kende om handlen og den høje pris, der med afstand gør brasilianeren til verdens dyreste fodboldspiller.

Officielt: Neymar til PSG i rekordhandel

Neymar selv har lagt en video ud på de sociale medier, hvor han forklarer sit skifte med, at han har brug for nye udfordringer, mens Manchester United-manager, José Mourinho, forleden udtalte, at Neymar ikke var dyr, men at han var bekymret for, hvad handlen vil betyde for markedet fremover.

For detaljerede oplysninger, klik her: Fodboldtøj til Børn

Tirsdagens rygtebørs (opdat.): Inter jagter Liverpool-wing

Sadio Mané fra Liverpool til Inter
Note: Liverpool-kantspilleren er seneste navn til at blive sat i forbindelse med Inter, som skulle stå klar med et bud på £35 millioner for den 25-årige tidligere Southampton-spiller.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Daily Express

Demarai Gray fra Leicester til Bournemouth
Note: Den sydengelske klub har vist interesse for den 21-årige kantspiller, som ser ud til at forlade de tidligere mestre. Gray har ikke formået at etablere sig som en starter, og det kan betyde, at Bournemouth kan blive næste stop for englænderen.
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: Leicester Mercury

Virgil van Dijk fra Southampton til Liverpool
Note: Det har længe været en offentlig hemmelighed, at den hollandske midterforsvarer er på vej til Liverpool. Alligevel er en handel ikke blevet bekræftet. Nu skal den 26-årige forsvarsspiller til samtale med den nye manager Mauricio Pellegrini, mens det forventes at Liverpool vil give et bud, der bryder deres transfer-rekord.
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: Liverpool Echo

Danny Drinkwater fra Leicester til Chelsea
Note: En af de helt store profiler fra Leicester mesterskabssæson kan være på vej til Chelsea. Således meldes Antonio Conte interesseret i den engelske landsholdsspiller, som kan erstatte Nemajna Matic på den centrale midtbane.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Mail

Ross Barkley fra Everton til Tottenham
Note: Ross Barkley er nødt til at formindske sine lønkrav, for Tottenham vil ikke betale 120.000 pund om ugen for den 23-årige midtbaneprofil.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Daily Mirror

Mesut Özil fra Arsenal til Barcelona
Note: Den tidligere Real Madrid-spiller Özil kan være på vej til Barcelona, som vil hente ham, hvis de ikke kan få Philippe Coutinho.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Don Balon

Philippe Coutinho fra Liverpool til PSG
Note: Neymar har sendt en besked til Philippe Coutinho, hvor han prøver at overtale landsfællen til at tage med ham til PSG.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Sport.es

For detaljerede oplysninger, klik her: Fodboldtøj til Børn

Derudover var der også en række kontroversielle dommerkendelser fra Jakob Kehlet

Se eller gense højdepunkterne fra kampen mellem Brøndby og Lyngby

Brøndby vandt søndag aften med 5-3 over Lyngby i en spændende og yderst underholdene kamp, hvor særligt BIF-nyindkøbet Lasse Vigen gjorde sig positivt bemærket med tre scoringer i den enkelte halvleg, han fik.

Derudover var der også en række kontroversielle dommerkendelser fra Jakob Kehlet, som efter kampen modtog hård kritik fra Lyngby-træner David Nielsen. 

Her får du alle højdepunkterne fra den vilde kamp.

For detaljerede oplysninger, klik her:
billige fodboldtrøjer

Vigen: Vi havde ikke de sidste procenter

Brøndbys nye mand ærgrede sig over, at det ikke faldt til de blå-gules fordel til sidst.

Der har været megen snak om Lasse Vigen Christensens mundkurv i de danske medier i den sidste uge, men her til aften ville/måtte han gerne udtale sig til 6´eren efter Brøndbys 0-0 kamp mod Hajduk Split.

– Det var lidt en blandet kamp. Der var ikke nogen, der ville tabe, men de stillede sig langt tilbage, og vi havde ikke de sidste procenter.Vi manglede lidt kvalitet på den sidste tredjedel af banen og blev nok bange for at lukke mål ind til sidst, sagde han efter kampen.

Men han er fortrøstningsfuld inden returen i Split:

– De skal være mere offensive, og det hjælper os. Vi kommer til at give dem, alt hvad vi har, for de skal frem, lød det fra Vigen.

For detaljerede oplysninger, klik her: Fodboldtøj til Børn

FCM-anfører: Det vigtigste var, at vi havde tålmodighed

Kian Hansen var meget tilfreds med FC Midtjyllands præstation efter sejren over Silkeborg.

FC Midtjylland vandt en sikker 2-0-sejr over Silkeborg i dagens sene Superliga-kamp, hvor tålmodighed var nøgleordet for de midtjyske værter. Det mente Kian Hansen, som blev kåret til kampens spiller, i hvert fald.

– Jeg synes, at vi har god tålmodighed i spillet. Vi skaber et hav af chancer i første halvleg, men jeg synes det vigtigste er, at vi har tålmodighed, for vi vidste, at det ville komme på et tidspunkt, sagde FC Midtjylland-anføreren til klubbens hjemmeside.
For detaljerede oplysninger, klik her: Fodboldtøj til Børn

Bendtner og Rosenborg sneg sig videre i CL-kvalifikationen

Der skulle forlænget spilletid til for at Rosenborg kunne komme videre i Champions League.

Det var ikke kun FC København, der var i vanskeligheder, men alligevel gik videre til næste runde af Champions League-kvalifikationen. Det samme gjorde sig nemlig også gældende for Rosenborg, der havde Nicklas Bendtner med fra start.

I deres opgør mod irske Dundalk var den første kamp endt med 1-1 på udebane. Et okay udgangspunkt, skulle man tro, men det skulle tage 120 minutter at få det hele afgjort på Lerkendal.

Allerede efter 12 minutter gik det skævt for nordmændene, da Gartland sendte irerne i front. Føringen blev dog udlignet af Yann Erik de Lanlay.

For detaljerede oplysninger, klik her: Fodboldtøj til Børn

Søndagens rygtebørs: City intensiverer jagten på Monacos Mendy

Vi har samlet en lille palet af de varmeste transferrygter rundt om i Europa.

Stephan Lichtsteiner fra Juventus til Wolfsburg
Note: Det forlyder, at den tyske klub har henvendt sig til den 33-årige, schweiziske højrebacks folk, for at høre om mulighederne for at hente ham.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Sky Sport Italia

Marko Arnautovic fra Stoke til West Ham
Note: Stoke venter eftersigende på på et nyt bud fra West Ham på deres østrigske forward. Her ønsker de sig tilsyneladende 190 millioner kroner.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Daily Mail

Benjamin Mendy fra Monaco til Manchester City
Note: Manchester City går nu mere intenst efter Mendy efter det nu virker udelukket, at de kan hente Tottenhams Danny Rose. Prisen for Mendy skulle være på 420 millioner kroner.
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: Sunday Express

For detaljerede oplysninger, klik her: Fodboldtøj til Børn

Hattrickhelten Jakob Poulsen: På jysk kalder vi det en okay kamp

Jakob Poulsen lavede rav i den mod Ferencvaros, da han scorede tre kasser i FCM’s 4-2-sejr.

FC Midtjylland vandt torsdag aften 4-2 i Ungarn over Ferencvaros i en kamp, hvor de var bagud med 0-2 i slutningen af første halvleg. Men så trådte en vis Jakob Poulsen i karakter og scorede tre kasser, hvoraf to var på straffespark og det ene på frispark.

Efter kampen var det en nærmest eurofoisk Jakob Poulsen, der blev fanget af FCM TV til en kort kommentar om kampen. Men selv her bevarede den 34-årige midtbanespiller det kølige overblik.

– Det er vist det, man på godt jysk kalder for en okay kamp, lød ordene med et glimt i øjet fra hattrick-helten.

I forhold til hattrick forklarede Jakob Poulsen efterfølgende, at man nok skal helt tilbage til lilleputtiden for at finde et hattrick fra hans fødder.

For detaljerede oplysninger, klik her: billige fodboldtrøjer

FCK vandt efter Pavlović-hattrick

FC København skulle her til aften for første gang i ilden i deres bestræbelser på atter at komme med i Champions Leagues gruppespil. Opgaven lød på MŠK Žilina fra Slovakiet.

Lad det være sagt med det samme: Det danske hold var i flere perioder af første halvleg på hælene. Det var klart hjemmeholdet, der i det meste af tiden var farligst og mest aggressivt i spil og indstilling. Allerede efter to minutter fik hjemmeholdets wing-spiller Eligijus Jankauskas en friløber, hvor Robin Olsen dog kom ud og fik reddet kastanjerne ud af ilden.
Læs også: Vildt rygte: Chelsea på rov i Madrid

Hjemmeholdet sad på spil og chancer frem til lidt over ti minutter spillet, hvor FCK’s nye angriber Pieros Sotiriou burde have scoret sit første mål for ”Løverne.” Pierre Bengtsson slog et flot indlæg lige ind i panden på den umarkerede cypriot, der dog styrede sit hovedstødsforsøg en kende over målet. Nyerhvervelsen arbejdede godt for holdet, men blev ikke rigtig farlig igen, inden han blev skiftet ud med Santander efter 74 minutter.

Herfra kom Ståle Solbakkens mandskab lidt bedre med i kampen, og efter 32 minutter var Andrija Pavlović kun sort uheld samt få milli- eller centimeter fra at bringe gæsterne i front. Fra en position udenfor feltet kælede serberen læderet mod fjerneste stolpe, men han måtte se sit forsøg tage indersiden af træværket for derefter at ryge ud i spil igen. Sort uheld, men angriberen skulle senere i kampen få revanche.

Herfra lignede det lidt, at FCK måske skulle til at overtage styringen i kampen, men det varede kun seks minutter, før Žilina fortjent fik sat føringsmålet ind. Erik Johansson clearede skidt en høj bold, der røg ud til førnævnte Jankauskas. Han kunne ugeneret sende et indlæg ind i hovedet på sin wing-kollega Nikolas Spalek, der til stor jubel for hjemmeholdets spillere og hjemmefansene fik headed bolden ind bag Robin Olsen i FCK-målet. Fortjent føring til slovakkerne efter de første 45 minutter.

Efter pausen skulle tingene vise sig at tage en drejning på 180 grader. Danskerne lagde bedst fra land, men blev ikke rigtig farlige. Dét dog kun lige indtil, at der var spillet en time. Her fik Žilinas Miroslav Kacer marchordre, efter han fik sit andet gule kort. Denne gang for at prøve på at filme sig til et straffespark.

Regnen silede nu ned på kunstgræsbanen, og det kunne meget vel bruges som en metafor for hjemmeholdets fortsatte kamp. Fra det 69. til det 83. minut meldte FCK’s angriber Andrija Pavlović sig for alvor ind i kampen og scorede et vaskeægte hattrick. Det første mål var en næsten tro kopi af det flotte stolpeskud fra første halvleg, blot med den forskel at denne gang strøg bolden ind i netmaskerne.

Det andet mål kom via en flad afslutning fra kort hold efter flot 1-2-spil med Benjamin Verbič – sidstnævnte var vel ret beset gæsternes og måske også kampens bedste spiller, selvom det ikke var ham, der scorede målene i dag. Det sidste mål blev scoret på et hovedstød på indlæg fra Nicolai Boilesen.

FCK fik en yderst tiltrængt sejr i bestræbelserne på at komme videre til næste runde af Champions League-kvalifikationen, og en udesejr på 3-1 ser på papiret meget godt ud. Man skal dog have med i ligningen, at de danske mestre langt fra imponerede, indtil Žilina fik en mand smidt ud.
For detaljerede oplysninger, klik her: Fodboldtøj til Børn